”Det har været absolut forrygende og kan virkelig anbefales til alle som ønsker at styrke deres mentale kapacitet!”  

Regitze Siggaard, Health Manager ved Ørsted

Skarpe hjerner og mentalt overskud

Flow, kreativitet, samarbejde og evnen til at træffe skarpe beslutninger under pres

Vi formidler viden om og faciliterer træning af hjernen og de mentale muskler, som vi skal bruge i hverdagens opgaver og relationer. Muskler og strategier, der løfter de gode præstationer vi alle sammen jagter hos os selv, den enkelte medarbejder og i teamet.

Foredrag og workshopEnergibooster

Teamtræning

 

 

Ved Ørsted kan medarbejdere deltage i forskellige træningsforløb. Ida Mortensen har deltaget i en bootcamp a´ 6 X 45 minutter. 

»Jeg er meget opmærksom på, hvornår jeg har fyldt otte pladser op og ikke kan tage imod flere arbejdsopgaver. Det er vigtigt, fordi man som udgangspunkt gerne vil stå til rådighed for chefen og hjælpe kollegerne. Jeg har fået en bedre fornemmelse af, hvornår jeg skal sige fra, og hvornår jeg har tid til flere opgaver.«

»Tidligere er jeg tit sprunget hen til en kollega, hvis jeg lige skulle spørge om noget, uden at tænke over, om den anden er fuldt koncentreret. Nu vurderer jeg, om personen er så optaget, at jeg lige skal træde til side for at give arbejdsro og vente med at kræve den opmærksomhed, jeg har brug for,«

Ida Mortensen, Risk Analyst Ørsted

 

Mental kapacitet

Forestil dig at en velfungerende hjerne har 8 mentale pladser til rådighed

Lige nu optages de fleste af dine pladser med denne hjemmeside, men du har sikkert også en telefon, der giver en notifikation, kolleger der taler, en tanke på dit møde om en time eller din løbetur efter arbejde i hovedet. Ting der stjæler af dine mentale pladser.

En del af vores arbejde med organisationerne handler om at bruge de mentale pladser bedst muligt og holde fokus, hvor det er krævet.

Åbent kontormiljø 

Forestil dig, at du sidder i et åbent kontor med en kompliceret opgave. For at løse opgaven og være produktiv skal du holde fokus, selvom der foregår en masse omkring dig. Det kræver både noget af dig og af dine kolleger

-at du samler dit fokus og ikke tillader, at ligegyldige forstyrrelser eller overspringshandlinger optager dine mentale pladser

-at dine kolleger ikke stjæler dine mentale pladser

Mødekultur

Forestil dig et møde, hvor alle er nærværende og opmærksomme. Et møde uden åbne telefoner, computere eller tanker på dagens næste opgave. Fuldt fokus på opgaven og de mennesker der er tilstede.

 

Perspektiv og nysgerrighed

Vi har ikke altid ideen og vi forstår ikke altid, hvorfor andre handler som de gør.

Men når vi husker at være nysgerrige, vende perspektivet, undersøge og spørge så opstår ideerne, nye perspektiver og en bredere forståelse.

Nysgerrige medarbejdere er mere åbne for nye tilgange til opgaver og skaber større forståelse og bredere perspektiv i projekter og samarbejder.

 

 

Når det bliver tydeligt og vi med simple øvelser oplever, hvor svært det er at tage et andet perspektiv, så gør vi os umage med nysgerrigheden. Vi gør det til en vane at udfordre vaner og antagelser.

 

Motivation og flow

Vi har fuldt fokus på opgaven, tiden står stille og vi toppræsterer. Det er først efterfølgende, vi rigtigt tænker over at have været i flow.

Følelsen af selv at være i flow er god – rigtig god. Følelsen af at være et team i flow er ganske enkelt fantastisk. Vi vil den alle sammen og alligevel er det ikke så ofte, vi får lov til at opleve den.

MEN når vi rammer den, så husker vi præstationen og følelsen. Når vi kender følelsen kan vi lade den være et bevidst mål, vi stræber efter.

 

Deltagerne oplever gennem træningen, at de er udfordret og fuldt fokuseret. Samtidig har de en fornemmelse af at lege. Det gør, at de sænker paraderne og oplever ”connection” og flow på en anden måde end den normale dagligdag fordrer.

Skarpe beslutninger

At træffe beslutninger og handle under pres er en del af de flestes hverdag.

Uagtet deadlines, risici, forventninger og ambitioner, så skal vigtige beslutninger træffes med et skarpt fokus, der sikrer de rigtige handlinger. Vi skal balancere og prioritere egne og fælles opgaver og mål. Hvad er vigtigst lige nu?

 

Under pres skal vi stadig lave skarpe afleveringer og sørge for at gøre både os selv og hinanden gode.

Kan vi det, så er det her – under et sundt pres, med fuldt fokus og klare fælles mål, vi oplever følelsen af at være et team i flow.

 

 

 

Funktionel Hjernetræning

Funktionel Hjernetræning er træning af hjernen og den mentale styrke ligesom fitness er træning af kroppen og den fysiske styrke.

Funktionel Hjernetræning er et grundlæggende redskab, når vi formidler viden og facilterer træning. I træningen simulerer vi det arbejde og de mentale processer, som hjernen udfører i hverdagen. Som i fitnesslokalet sætter vi tempoet op og intensiverer indsatsen med det formål at blive stærkere, skarpere og mere smidige.

Udover at træne hjernen og de mentale muskler, så er Funktionel Hjernetræning et formidabelt redskab til at flytte læring og refleksioner fra tanke til handling. De mentale strategier bliver synlige og bevidste for den enkelte og teamet. Det betyder, at vi kan arbejde aktivt med det fokus og de vaner, der gør jer stærke, skarpe, smidige og gode.

Funktionel Hjernetræning er på samme tid ambitiøst, intenst og legende. Deltagerne har en oplevelse af, at hjernen sveder og får sidestik. At de individuelt og som team fokuserer, træffer beslutninger, skifter perspektiv og gør hinanden gode.

Kom i gang

Hør mere om mulighederne for at træne skarpe hjerner og det mentale overskud hos jer

Ring til Ditte på tlf. 20 58 51 11 eller send en mail til ditte@mindsocial.dk

Du kan også Indtaste din mail og telefonnummer, så tager vi kontakt til dig snarest.