Om os

Mind Social er en konsulent- og udviklingsvirksomhed med speciale i funktionel hjernetræning. Vi er optaget af at fremme mental sundhed, trivsel, overskud og arbejdsevne – hos både mennesker, teams og organisationer.

Den menneskelige hjerne skal være i god form for at klare den tilværelse, som vores livsstil byder den. Vores hjerne skal dagligt navigere imellem regnestykker, sociale relationer, strategiopgaver, e-mail, fordybelsesarbejde, to-do-lister, børnefødselsdage og et utal af overspringsfristelser på sociale medier.

Mental sundhed handler om den enkelte og alt det imellem os – det vi giver til hinanden. Det handler om hjerner i god form og om sunde mentale vaner.

Vi tror på, at hver gang vi styrker det mentale overskud hos et menneske, så bidrager vi til den mentale sundhed i den nære relation, familien, teamet og virksomheden  –  i samfundet.

Referencer og pressen

Funktionel Hjernetræning

Funktionel Hjernetræning er ét af de grundlæggende redskaber vi anvender, når vi træner og implementerer mental sundhed, som flytter adfærd og mentale strategier til at være aktive valg og handlinger.

Funktionel hjernetræning kan hjælpe mennesker i overskud med at beholde overskud, forbedre præstationer og genfinde nærvær. Funktionel hjernetræning kan også hjælpe mennesker i underskud med at finde tilbage til deres mentale overskud – i arbejdslivet og i fritiden.

Træningen er baseret på hjerneforskning og motivationsteori, hvor kernen er en forståelse af hjernen og de mentale processer som et dynamiske samspil mellem hjerne, krop og omverden.

I 2014 var Ditte Andersen tilknyttet center for Human Interactivity ved SDU. Her skrev hun specialet ”Træning af det mentale fundament i den sociale hjernes perspektiv”. Det speciale er det teoretiske grundlag – eller rettere teoretiske udgangspunkt – for det, der i dag er Funktionel Hjernetræning.

Vi er nysgerrige

Vi har forpligtet os til hele tiden at udvikle os selv og træningen. Vi indsamler løbende flere erfaringer og ny viden om træningens effekt og muligheder. Det er bl.a. evalueringer, observationer og ikke mindst deltagernes tilbagemelding om personlige oplevelser og udvikling, der kontinuerligt udvikler os, motiverer og skaber mere nysgerrighed.

Vores ambitioner og nysgerrighed betyder, at vi i samarbejde med forskere og specialister undersøger træningens muligheder og effekt i forskellige målgrupper.

Se mere om forskning og nysgerrige projekter her

Vores historie

MindSocial ApS er stiftet af Ditte Andersen i sommeren 2018.

Ditte er tidligere partner i virksomheden Plus Performance, der startede i 2008 med fokus på målrettet præstationstræning af eliten i sport og erhverv. Udgangspunktet var en interesse i at udvikle og anvende metoder til træning af mental styrke i sammenhæng med toppræstationer.

Undervejs blev Plus Performance og særligt Ditte Andersen nysgerrig på, hvordan vi kan træne det mentale fundament. Med Ditte som hovedarkitekt blev de første streger til Funktionel Hjernetræning sat og I foråret 2018 havde vi trænet flere end 3000 mennesker og uddannet 150 Hjernetrænere. Vi var blevet klogere på træningens muligheder og effekt. Samtidig var Funktionel Hjernetræning blevet en stor del af Plus Performance og skulle have sit eget liv og retning.

Det fik det i MindSocial, hvor vi udvikler træningen og arbejdet med et styrket fokus på mental sundhed og overskud til hverdagens opgaver og relationer.

 

Mød teamet

Vi er et stærkt hold af vidende og nysgerrige personer.

Vi har alle forskellig baggrund, viden og passion – vi lægger det hele sammen. Vi inspirerer hinanden, vi undersøger, tester, leger og udvikler de redskaber og den træning, der kan gøre en forskel. Vi smitter samarbejdspartnere og hinanden med god energi, mod og vilje til at udfordre og forbedre – til at øge den mentale styrke.

Ditte Andersen

Mobiltelefon: +45 20 58 51 11
Email: ditte@mindsocial.dk

Ditte er en af arkitekterne bag Funktionel Hjernetræning.

Hun har arbejdet med udvikling af organisationer, medarbejdere og ledere siden 2007. Først som HR-manager i en større produktionsvirksomhed og efterfølgende som direktør og sportschef i en elitehåndboldklub. Hertil kommer erfaring som professionel håndboldspiller med 10 år i ligaen og 4 år på det danske landshold.

Ditte er uddannet lærer og er kandidat i International Virksomhedskommunikation fra SDU. I 2104 vendte hun tilbage til SDU og skrev specialet “Træning af det mentale fundament i den sociale hjernes perspektiv”. Det teoretiske udgangspunkt for Funktionel Hjernetræning.

Spørger du Ditte, så er det særligt interessante alt det mentale der er på spil mellem mennesker – alt det vi smitter med.

 

Tine Bay

Mobiltelefon: +45 71 72 73 50
Email: tine@mindsocial.dk

Tine har ansvaret for Funktionel Hjernetræning i Midt- og Østjylland, og har arbejdet med træningen siden 2014.

Tine har arbejdet med organisationsudvikling og kommunikation siden 2001 i både offentlige og private virksomheder. Hun har stor erfaring som foredragsholder og har arbejdet med talentudvikling og som mentaltræner for elitesportsfolk. Tine blev for nogle år tilbage først “nedlagt” af diskusprolapser – dernæst en alvorlig ulykke, som medførte et langt hospitalsforløb. Her fandt hun sig selv i en kørestol og måtte lære at gå igen. Tine har lige siden – succesfuldt – bearbejdet smerter, patient-/offerrolle og præstationsevne med det formål at få livet, kroppen og hovedet tilbage på sporet igen. Faktisk har hun skrevet en hel bog om det: ”OP IGEN”. Hun brænder for alt det, der kan få andre til at påvirke sig selv til at præstere bedre. Tine er certificeret hypnotisør og hypnoterapeut.

Spørger du Tine, så er hun optaget af, at vi ikke selv kontrollerer alt hvad vi rammes af, men at vi kan kontrollere hvordan vi reagerer på det, der rammer os. For Tine er det særligt interessante inden for mentale strategier – alt det du selv kan gøre.

Pia Clausen

Mobiltelefon: +45 22 34 79 22
Email: pia@mindsocial.dk

Pia har ansvaret for Funktionel Hjernetræning i Esbjerg.

Pia er uddannet lærer og har fungeret som underviser og klasseleder i mange år. Pia har derudover (og gør stadig) fungeret som støtteperson får sårbare voksne.

I 2016 blev Pia ramt af en arbejdskade, da hun i en idrætstime faldt over et barn. Hjernerystelse, en lang sygemelding og senere opsigelse betød et farvel til lærerfaget. I løbet 2019 deltag Pia i to forløb med Funktionel Hjernetræning. Forløb der hjalp hende tilbage til en hverdag med mere overskud og mod på nye opgaver.

Pia har med sin baggrund stor erfaring med gennem anerkendelse og gode relationer, at facilitere læring og udvikling af de personer hun arbejder med. Samtidig har Pia et brændende ønske om, at flere mennesker får mulighed for at opleve den træning og udvikling, hun selv har været igennem.

Spørger du Pia, så er det særligt interessante den indre motivation og troen på, at vi kan flytte os selv.

Berit Therkelsen

Mobiltelefon: +45 27 20 51 80
Email: Berit@mindsocial.dk

Berit er optaget af, hvordan vi kan genoptræne hjernen, så det er muligt at udføre både meningsfulde og krævende aktiviteter i hverdagen.

Berit er uddannet ergoterapeut og har siden 2005 arbejdet med genoptræning af følger efter hovedtraume og apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen). Siden 2014 har Berit fokuseret og specialiseret sin viden om hjernetræthed, og hvad det kan have af konsekvenser for den ramte og dennes pårørende. Hun driver sin egen klinik og har udviklet arbejdsredskabet Min Dag | Min Energi, og underviser andre sundhedsprofessionelle i at anvende redskabet i deres arbejde med energiforvaltning.

Spørger du Berit, så er det særligt interessant at støtte det enkelte menneske i at opleve succes i det der er svært, så han/hun igen får øje på sine egne ressourcer fremfor sine begrænsninger.

 

Metteemilia Nørregaard

Mobiltelefon: +45 61 69 63 36
Email: mette@mindsocial.dk

Funktionel Hjernetræner i Svendborg

Mette er uddannet fysioterapeut og har arbejdet med børn og familiers trivsel på sygehus og i kommunalt regi siden 1998. I 2014 tog Mette en kandidat i fysioterapi og arbejder i dag som selvstændig fysioterapeut.

Mette har en særlig opmærksomhed og viden ift. til sensitivitet, triggere og overstimulering hos børn og voksne. Hun brænder for mental og fysisk trivsel- og har som kæphest, at vi altid skal gøre os nysgerrige på de vaner og reaktionsmønstre, der former vores adfærd.

Spørger du Mette, så er det særligt interessant at gøre andre mennesker stærke via ny viden og kunnen.

 

 

 

Lotte Welløv Borch

Mobiltelefon: +45 51360071
Email: lotte@mindsocial.dk

Funktionel hjernetræner i København.

Lotte har arbejdet med konsultation i organisationer, som konsulent og moderator i analyse- og konsulentvirksomheder, og som HR-manager i et stort medieselskab i gennem 20 år. Som coach har hun haft fokus på udvikling af medarbejdere, teams og projekter – og drives af at se mennesker vokse.

Lotte er uddannet master i økonomi og organisation fra CBS, og i psykologi på åben uddannelse, RUC. Derudover har hun siden 2018 uddannet sig som MBSR, Mindfulness baseret stressreduktion instruktør, fra AU og underviser i mindfulness og coacher individer og grupper i personlig udvikling

Spørger du Lotte, er det særligt interessant at skabe et rum fuldt af med tillid og motivation, hvor den enkelte tør være med et der er (svært) og kan flytte sig  – holde fokus på det positive – og blive i stand til at leve det liv du gerne vil, med større livsglæde.