En hjerne i god form er god til at holde styr på opmærksomheden og prioritere, de input og tanker der skal have opmærksomhed lige nu. De bruger de mentale pladser på de input og tanker, der er vigtige lige nu.

En hjerne i dårlig form har svært ved at sortere og prioritere mellem vigtige og ligegyldige input og forstyrrelser; De mentale pladser bliver hele tiden optaget og stjålet af f.eks. støj, lys, opgaver, informationer, tanker og følelser.

Du vil gerne huske informationer og løse en opgave. Du koncentrere dig om opgaven, men du bliver hele tiden forstyrret og mister fokus. Dine stole bliver stjålet af noget andet. I stedet for at have  6 – 8 stole til rådighed, har du 2 – 4 stole til rådighed. Det betyder, at du får sværere ved at huske, at lære nyt og at holde overblik. Det betyder også, at din hjerne hele tiden er på overarbejde. Og derfor bliver du hurtigere træt og måske frustreret.

Find hold og intromøder her

Træn dit fokus 

Den mentale kapacitet er begrænset. Over perioder, i løbet af dagen og lige nu – til lige præcis den opgave og situation du er i lige nu. Derfor handler mentalt overskud om at udnytte den kapacitet, du har til rådighed.

Forestil dig, at du hele tiden har 6 – 8 pladser i din arbejdshukommelse.

Arbejdshukommelsen er en vigtig funktion i hjernen. Her arbejder du med alt det, der optager din opmærksomhed lige nu. Det er arbejdshukommelsen, du bruger til at fastholde informationer, lære nye ting og træffe aktive beslutninger.

6 – 8 pladser! Det betyder, at hvis jeg giver dig en række af vilkårlige tal, så vil du kunne huske 6 – 8 tal. Hvis altså du kun bruger dine pladser på netop den opgave, at huske tallene.

Du skal bestemme hvad og hvem, der optager dine mentale pladser. For at kunne det, skal du træne din evne til at holde fokus, selvom der foregår en masse omkring dig.

Du kan starte med denne lille øvelse. God træning 🙂