Foredrag og Workshops

Skarpe hjerner og mentalt overskud

Mentalt kapacitet, gode afleveringer, forandringer og sunde mentale vaner

Mental sundhed handler om den enkelte og alt det imellem os – det vi giver til hinanden. Det handler om overskud til opgaven og til relationen. Vi sætter fokus på de mentale resurser, samarbejde og mulighederne for at gøre hinanden gode, lykkes og trives i en travl og krævende hverdag.

Workshoppen er en kombination af oplæg og praktiske øvelser, der gør deltagerne klogere på, hvordan vores hjerner arbejder i sammenhæng med hverdagens opgaver og udfordringer.

Deltagerne går fra workshoppen med konkrete redskaber og et fælles sprog, der kan hjælpe til mere fokus og overskud i hverdagen. De har gjort sig nysgerrige på egne og fælles vaner. Og de har mærket vigtigheden af gode afleveringer og aktive beslutninger.

Praktisk 

Varighed:  1 – 4 timer

Antal:        10 – 100 deltagere

Pris:          10.000 – 20.000 kr.

Vi tilpasser indhold og opbygning til jeres hverdag og ønsker til primært fokusområde.

Der er selvfølgelig forskel på et foredrag på en time for 100 deltagere og en workshop på 4 timer for 30 deltagere. Den primære forskel er, hvor tæt vi kan arbejde på jeres hverdag. Jeres konkrete opgaver, afleveringer, vaner og adfærd. Det handler om spændet mellem inspiration og konkret adfærd.

 

“Jeg har i dagene efter dit oplæg fået bekræftet min oplevelse af de glade medarbejdere, jeg så onsdag aften kl. 19.30. Der er mange som har givet positiv respons og det har helt sikkert sat tanker i gang, især ift. stolene.

I vores team blev indgangen til alle temaer, at vi alle skulle bringe flere stole med til bordet, for at udvikling overhovedet kan finde sted. Det er særdeles konstruktivt med et fælles sprog, som vi nu kan tage med i teammøder hos personalet.”

Skoleleder, Martin Falkenberg Kofoed, Byskovskolen i Ringsted

Det de andre siger..

 

”Tak for en rigtig god dag. Vi fik både forstyrret os selv og vores vaner på den fede måde. Vi er blevet opmærksomme på fyldte stole og som om vi også fik et nyt forfriskende sprog for ting, der kan bøvle ind i mellem. Og ikke mindst fik vi grinet 😉  Vi nød det rigtig meget og jeg har kun fået god feedback for medarbejderne!”  

Anne Brandt, Adm. direktør ved Lungeforeningen

 

Sikke en fantastisk dag! En særlig tak til Ditte Due Andersen fra MindSocial for nogle fantastiske timer! Vi blev virkelig inspireret og udfordret på, hvordan vi tænker, samarbejder og hvordan vi gør hinanden bedre! 💪 Ditte, dit arbejde er SÅ meningsfuldt og værdifuldt! Tommel op 👍 og de bedste anbefalinger herfra – TAK!

Suzi Egeberg Thomsen, HR and Finance Director ved VID Firekill ApS

 

 

Om Ditte Andersen

Ditte Andersen har arbejdet med udvikling af organisationer, medarbejdere og teams gennem 15 år og hun er tidligere professionel håndblodspiller på klub- og landshold.

Ditte Andersen motiverer os til at undersøge og aktivt vælge, hvad vi vil bidrage med i organisationen og privat. Hun åbner for nysgerrigheden og modet til at udfordre vaner og forestillinger om den hverdag og de relationer, vi er en del af. Forståelsen af teamdynamik, fokus og aktive valg er en naturlig del af hendes tanke og handling. Hun brænder for at styrke den enkelte og det imellem os, det vi smitter hinanden med.

Ditte er arkitekten bag Funktionel Hjernetræning. Inspiration, viden og de vigtigste pointer bliver med udvalgte øvelser formidlet gennem tanke, handling og oplevelse. Et samspil der giver anledning til fælles sprog og refleksioner.

Kom i gang

Hør mere om foredrag og workshops og hvordan de kan passe ind i jeres fokus og aktive valg

Ring til Ditte på tlf. 20 58 51 11 eller send en mail til ditte@mindsoscial.dk

Du kan også Indtaste din mail og telefonnummer, så tager vi kontakt til dig snarest.